"Jeg synes at vi var bedst, og at vi burde have vundet kampen"
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner for Gug Michael Hjortkjær
Hvordan vurderer du jeres præstation i kampen mod FC Djursland i forhold til tidligere kampe i sæsonen?
- Jeg synes at vi var bedst, og at vi burde have vundet kampen. Vi leverer rigtig godt på det meste af banen, men vi skal til at sparke den ind.
Hvad var jeres største udfordring mod FC Djursland, og hvordan håndterede I det?
- Vi fortsætter med et positivt mindset, hvor vi vil skabe flere og større chancer end modstanderen. Det lykkedes igen i denne kamp, men udfordringen ligger klart i, at vi skal score flere mål. Så det holder vi fortsat fokus på i træningen, samtidig med at vi dyrker vores styrker.
Hvad har I lært af de tre første kampe i sæsonen, og hvordan vil I bruge det til at forbedre Jeres præstationer fremadrettet?
- Vi kunne ligeså godt have stået med tre sejre, så vi bliver ved med at stille krav til os selv og sidemakkeren. Alle klubber har mindre gode perioder - vi har den lige nu, men kun i forhold til resultaterne. Spillemæssigt er vi gode.