Jan Bisgaard - Hjemmebanen skal sikre os den vigtigste sejr
Interview med Jan Bisgaard fra Dronninglund før playoff-finalen mod Østervrå
Hvordan vil I gribe kampen an for at sikre pladsen i Serie 2?
- Vi vil gribe tingene an som vi altid har gjort. Vi prøver at spille vores eget spil og vil være opmærksomme på de ting som vi synes Østervrå gør godt, men i sidste ende handler det om at vi skal præsterer på et niveau som gør, at vi ikke giver Østervrå nogen chance i kampen.
Det har været en hård sæson – hvad tager I med herfra til denne vigtige kamp?
- Det har været en hård sæson med mange forskellige spillere inde over holdet i denne efterårssæson, men den ene ting som vi kan tage med fra alle kampe er, at hvis man gider investerer nogle kræfter i både den offensive og defensiv del af spillet, så er man kommet rigtig langt i kampene.
Østervrå kommer fra Serie 3, hvordan vurderer du niveauforskellen?
- Synes det er svært at sige hvor stor en forskel der, men jeg håber da at vi er vant til at spille i et andet tempo i de er, men det er kun 1 kamp der afgør det hele og med den nerve der er på spil i sådan en kamp, så tror jeg ikke man kan tillægge at vi har spillet en række højere nogen fordel.
Hvad betyder det for jer at spille denne afgørende kamp på hjemmebane?
- Det betyder selvfølgelig noget, at vi er i vante omgivelser og spiller på en bane som vi kender og er vant til at træne på og så håber vi selvfølgelig er der kommer en masse mennesker for at bakke os op i bestræbelserne på at tage den vigtigste sejr i år.