Jan Bisgaard evaluerer Dronninglund præstation mod Aalborg Freja
Interview med Jan Bisgaard fra Dronninglund.
Træningskamp: Aalborg Freja S2- Dronninglund S2
Dato: 11/2-24
Resultat: 3-1
Målscorer i træningskampen: 0-1 Søren Jungersen (pause) 1-1, 2-1, 3-1
Hvordan vil du evaluere jeres præstation i træningskampen, og føler du, at resultatet afspejler din opfattelse af kampens forløb?
- Synes vi leverer en ganske fornuftig kamp, hvor vi stillede op med et midterforsvar, hvor begge var 17 år. De spillede en rigtig flot kamp og holdte Freja fra scoringer sammen med holdkammeraterne i første halvleg. Anden halvleg går svingdøren i gang og vi skifter en masse og der er nogen spillere der kommer til at spille på positioner de ikke er vant til og det gør selvfølgelig en del ved flowet i kampen for vores vedkommende og er med til at give Freja 3 mål. Men overall en godkendt start på træningskampene og så skal vi hjem og arbejde stenhårdt videre.
Hvad identificerer I som de mest positive aspekter fra træningskampen, og hvilke områder ser du potentiale for forbedringer i fremtiden?
- Det positive var arbejdsiver, hvor der virkelig bliver kæmpet over hele linjen. Vi havde en del af vores U19 spillere med og de gjorde ligeledes en god figur. Så er der også en masse vi skal hjem og arbejde videre på, men det er som forventet.
Hvordan vurderer du jeres nuværende status efter denne træningskamp med henblik på at være klar til sæsonstarten, både med hensyn til kondition, taktik og spillestil?
- Vi følger planen meget godt. Man kunne godt se Freja havde været i gang lidt længere tid end vi havde og det var ligeledes deres anden træningskamp i året, men vores kondition så fornuftig ud, vores taktiske formation så ud til at fungere OK i første halvleg især, hvor vi godt kunne have lavet et enkelt mål mere og så skal vi have implementeret et spilsystem mere, men der er masser af tid inden sæsonen går i gang, så vi når det hele.
Næste træningskamp:
Træningskamp: Dronninglund S2 - Løkken S3
Spillested: Dronninglund Kunst
Dato & kamptidspunkt: Lørdag 17/2 kl. 13.00