Billede beskrivelse

Nøglen til succes: Jan Bisgaard om dedikation og teamwork i Dronninglund.

04. februar 2024 kl. 09.00
Opdateret kl. 11.33

Interview med Jan Bisgaard fra Dronninglund.

Har I en bestemt kamp i kampprogrammet, som du ser mest frem til og hvorfor den?

-Nej, der ikke nogen bestemt kampe vi ser mere frem til end andre. Skulle der nævnes en enkelt kamp, så skulle det måske være mod Vesterbro IK, Et hold som jeg i hvert fald aldrig tidligere har stået overfor. Så det bliver spændende at se hvad de kan byde ind med i denne sæson.

Hvad er klubbens overordnede målsætning for den kommende sæson?

-Vi holdt spillermøde torsdag d. 25/1 og her skal vi have fundet en fælles fodslag for den kommende sæson. Et er hvad vi i trænerteamet har ambitioner om, men den skal helst også passe med hvad truppen kan stå inde for, men tænker at det bliver spille med i den øverste del af rækken og blive ved med at få integreret nogle af de unge spillere. 

Har du personlige mål, som du gerne vil dele for forårssæsonen?

-Jeg vil rigtig gerne udvikle mig endnu mere i trænergerningen og arbejde med at blive skarpere i det spilkoncept, som jeg synes er måden at spille fodbold på. Derudover så handler det i høj grad også for mig om at udvikle mine kommunikationsevner, så man er endnu skarpere i måden at udtrykke sig på både i træning og kamp. 

Hvad mener du, er nøglen til succes for holdet i forårssæsonen, og hvordan kan du bidrage personligt til at opnå disse succeser?

-Nøglen til succes for vores vedkommende er vores dedikation til at ville yde det, der skal til, både til træning og kamp. At ville gå den ekstra mil for kammeraterne og holdet, så vi hver uge gør vores ypperste for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Hvordan håndterer du som træner udfordringer eller modgang, der kan opstå under sæsonen og påvirke opnåelsen af klubbens mål?

-Jeg prøver så vidt muligt at holde hovedet koldt og tage mine medtrænere med på råd. Det kan ikke undgås, at der i løbet af en sæson kommer en masse udfordringer, men vi plejer at løse dem i sammenspil, både trænere og spillere i mellem. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste