Jacob Breinholt - Det føles rigtig godt
Interview med Jacob Breinholt fra Aalborg Freja.
Hvordan føles det at få titlen som Årets Spiller og blive anerkendt af både kollegaer, venner og fans?
- Det føles rigtig godt, og jeg er glad for, at andre synes, at jeg har haft en god sæson.
Havde du overhovedet set det komme, eller kom det som en kæmpe overraskelse?
- Det kom som en stor overraskelse. Jeg havde nok regnet med, at Elias ville vinde, da han virkelig har haft en flot sæson.
Hvad sagde holdkammeraterne, da de fandt ud af, at du havde vundet?
- Vi har ikke haft opstart endnu, så jeg har ikke snakket med alle mine holdkammerater, men dem, jeg har snakket med, har sagt tillykke.
Er der nogen på holdet eller i klubben, du føler, har haft en stor andel i, at du kunne nå hertil?
- Alle mine fantastiske holdkammerater og trænere, som har bidraget til, at det har været en fornøjelse at møde op til træning og kamp hver uge.
Hvordan vil du bruge den her kåring i omklædningsrummet – lidt ekstra drillerier eller noget helt andet?
- Jeg tror ikke, at kåringen medvirker til nogle ændringer i omklædningsrummet. Der er altid god stemning.