Billede beskrivelse

Intenst lokalopgør i Dronninglund: Møder Asaa/Hjallerup i Playoff Finale

08. november 2023 kl. 21.00

Interview med Jan Bisgaard fra Dronninglund IF.
- Asaa/Hjallerup er ubesejret igennem hele sæsonen. Hvad ved du om dem som modstandere?

- Jeg ved det er et rigtig fornuftigt som på de gode dage sagtens kan spille en god omgang fodbold. De har et par hurtige og gode kanter og er klart bedst i den offensive del af spillet. Det er vores opgave at være klar på det de kommer med og så ramme dem hvor vi syntes de har nogle svagheder. Men der er ingen tvivl om det bliver en intens kamp. Det er nogle år siden at vores respektive førstehold har mødt hinanden og jeg ved at begge hold for alt i verden ikke vil tabe sådan et lokalopgør, for det er ikke kun håneretten der er på spil, det er pladsen i Serie 2 også.

Hvordan planlægger I at gribe kampen an for at øge jeres chancer for succes?

- Vi har fået analyseret vores modstander rigtig godt synes vi selv og har en idé om hvad hver enkelt spiller er i stand til. Eller ser det vores opgave at få spillet til at foregå i et så højt tempo som muligt og håbe det kommer til at komme os til gode den sidste halve time i kampen, for tror ikke den bliver afgjort før til sidst.

Hvem ser du som favorit i kampen, og hvad er din begrundelse for det?

- Jeg ved ikke hvem der er favorit i kampen. I og med det er et lokalopgør så betyder det ikke så meget hvem der spiller i den højeste række. I disse kampe er alt på spil som skrevet. Jeg håber vi kan finde vores bedste spil frem, for så er chancerne alt andet end lige større for succes, men vi skal også have respekt for det Asaa/Hjallerup kan, for de er dygtige når de køre for dem.

Kampfakta:

Kamp: Dronninglund IF – Asaa/Hjallerup
Playoff Finale
Kamptidspunkt: 11. november kl. 11.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste