Intensitet, motivation og fremmøde: Konkurrence styrker holdet
Interview med Jesper Ladefoged fra Hirtshals.
Hvilke ord vil du så sætte på jeres opstart indtil nu? Samt hvordan føler du intensiteten, motivationen og selve fremmødet har været til træning?
- Udfordrende. På den måde jeg syntes vi har haft svært ved at komme ordentlig i gang, ville gerne have haft flere træningskampe, men det ville sneen ikke tillade sig, så jeg føler vi er lidt bagud, men vi skal nok komme igen. Intensiteten, motivationen og fremmødet er der, vi har en god blanding af intensitet og motivation, da jeg føler at alle vil på hold, bare i førsteholdstruppen, ligger vi på en 20 mand til træning hver gang, selv med afbud, så der er mange i spil og det gavner kun konkurrencen. Der er jo helt naturligt kamp om pladserne, men hvordan har I som hold og klub balanceret mellem konkurrence og kammeratskab for at opretholde både et sundt og motiverende miljø?- Den er jo altid svær, men vi har altid været konkurrencemennesker på banen og vil på hold, men vi er også de bedste kammerater når vi kommer ned i omklædningsrummet til en skive rugbrød, så der har vi altid været god til at balancere tingene.
Når du tænker på ovenstående, hvordan vil du så beskrive kammeratskabet og stemningen på holdet og klubben overordnet set? Samt hvilken betydning har det for jeres hold i både med- og modgang?
- Vi er stærke sammen socialt og alle har det godt med hinanden, det gør også vi giver den en ekstra skalle for hinanden til kampene.
Hvordan er opbakning til jer, når I spiller og hvilken betydning har jeres fans for jer?
- Hirtshals stadion er godt velbesøgt når vi har hjemmekampe, så der har vi altid den bedste støtte. Det betyder meget for spillerne, for det giver altid noget ekstra med et par råb ud fra tilskuerne med stikpiller til udeholdet, samt rosende ord når de gør det godt. De fleste kommer også i omklædningsrummet bagefter og snakker med os, ligegodt om hvad resultatet er. Det er høj klasse og det sætter vi pris på.
Hvilke nøgleområder skal I fokusere på i den kommende tid for at stå knivskarpt til sæsonpremieren?
- Det bliver meget taktisk som skal fokuseres på, så vi kan stå stærkest og have vores aftaler på plads inden første turneringskamp.