Billede beskrivelse

Ingen undervurdering af Fjerritslev IF

03. september 2024 kl. 06.31

Interview med Jens-Kristian Sørensen fra Biersted IF før kampen mod Fjerritslev IF.

I skal møde Fjerritslev IF på hjemmebane den 3. september. Hvordan forbereder du holdet til denne kamp, især når man ser på stillingen og de resultater, de har haft indtil nu?

- Stillingen er selvfølgelig dejlig at se på lige pt, men i forhold til den enkelte kamp, så er det ikke noget vi kan bruge til noget. Hver eneste kamp har deres eget liv. Vi kan se at Fjerritslev har spillet tætte kampe og tabt med et mål hver gang, så de kan helt sikkert blive svære at nedkæmpe. Vi forbereder os som til alle andre kampe, med at vi har fokus på vores eget spil.

Hvordan vil du sikre, at spillerne ikke tager for let på Fjerritslev IF, og hvordan vil du holde fokus og motivation høj for at undgå en eventuel nedtur?

- Det handler meget om indstillingen til hver enkelt opgave. Vi gør vores bedste for at ingen modstandere bliver undervurderet, og vil forsøge at forbedre os kamp for kamp, så vi fortsætter med at udvikle os som hold. Vi så i sidste runde, at hvis vi ikke kommer med 100 %, så bliver det meget svært.

Hvilke taktiske overvejelser vil du gøre i forhold til Fjerritslev IF’s spil og hvordan vil du gribe kampen an for at maksimere jeres chancer for en fortsat sejr?

- Vi kender ikke så meget til Fjerritslev IF's spil, så vi ændrer ikke i vores taktik eller tilgang til kampen. Kommer de med noget helt overraskende, som vi har svært ved at dæmme op for, så må vi justere i løbet af kampen.

Hvad er dine forventninger til kampen, og hvordan vil du sikre, at holdet fortsætter den stærke form, I har vist i sæsonen?

- Vi forventer først og fremmest at sejrsstimen fortsætter. Vi forventer samtidig at spillet fra sidste runde bliver forbedret markant, så vi kommer tilbage til det gode spil fra de forrige runder. Nu har vi haft en hel uge siden sidste kamp, så vi forventer også at spillerne har fået restitueret og kommer med fuld power og energi til kampen på tirsdag.

Kampfakta:

Kamp: Biersted IF - Fjerritslev IF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 25
Kamptidspunkt: 3. september kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste