Billede beskrivelse

Ingen nemme kampe, når lokalrivaler mødes på banen

26. september 2024 kl. 12.02

Interview med Peter Weiss Sørensen fra Hjørring AIK Frem før kampen mod Hjørring IF

Hvordan forbereder I jer til lokalopgøret mod Hjørring IF, som har haft svingende præstationer i sæsonen?

- Vi forbereder os, som vi plejer – det bliver der ikke lavet om på.

Hjørring IF har rækkens dårligste defensiv. Ser I det som en oplagt mulighed for flere mål?

- Vi ved godt, at lokalopgør har deres eget liv, og Hjørring har for vane at grave lidt i spillertruppen. Der er ingen nemme kampe, og det bliver lokalopgøret heller ikke.

Hvad mener du, bliver den største udfordring i en kamp mod en lokalrival på udebane?

- Vi skal forsøge at holde os til vores egen spillestil og håbe, at alle mand er klar til at yde 100 procent – for det kræver de her kampe.

Hvordan vil I undgå at undervurdere Hjørring IF trods deres svingende form?

- Som sagt, vi undervurderer ikke HI – og heller ikke andre hold i puljen. Vi er utrolig glade for de point, vi har fået pt.

Kampfakta:

Kamp: Hjørring IF - Hjørring AIK Frem
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Kamptidspunkt: 27.09 kl. 17.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste