Billede beskrivelse

Indebrændte Hjørring stærkt motiveret til kampen mod Thisted FC

18. august 2023 kl. 06.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Alexander Andreasen fra Hjørring IF.

Som et hold der tabte sæsonåbningen, hvordan vil I bruge jeres erfaringer fra den første kamp til at skabe en bedre præstation og måske opnå en positiv udgang mod Thisted FC?

- Der er en indebrændthed i holdet, både fra første kamp og for udekampen mod Thisted fra sidste sæson, som bør være grundlag nok til at være motiveret gennem en hel kamp i Thisted. Vi skal lære fra første kamp, eftersom Thisted er et endnu bedre hold end Løgstør med al respekt, med individualister som gjorde ondt på os sidste sæson. Hvis vi har endnu en elendig halveg, så har de spillere som kan straffe os endnu hårdere end Løgstør.

Hvordan ser I på udsigterne for kampen mod Thisted FC, og hvordan planlægger I at håndtere deres stærke præstation i første kamp og forsøge at komme tilbage med et positivt resultat?

- Vi glæder os altid til at møde Thisted, hvor der er garanti for en intens kamp. Thisted er næsten altid 10% bedre på hjemmebane, plus man som udehold lige har kørt en god 1,5 times tid og lige skal i gang. Så det er bestemt en hård udfordring, hvor vi skal yde 100 procent for at få en sejr. Sidste sæson var vi tæt på, og med lidt mere held så havde vi taget dem. Det tror vi selvfølgelig kan lade sig gøre på lørdag.

Med fokus på kampen mod Thisted FC, hvad er jeres hovedmål og strategier for at håndtere den udfordrende modstand og komme tilbage med en stærk præstation og måske en sejr?

- Vi skal have styr på deres individualister, som sidste sæson straffede os. Derudover skal vi score på vores chancer, da man kommer typisk ikke frem til mange chancer i Thisted. Ydermere, så skal vi være bedre til at lukke af defensivt, og holde organisationen i 90 min. plus det løse.

Kampfakta:

Kamp: Thisted FC – Hjørring IF
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Kamptidspunkt: 19. august kl. 15.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste