IK Rosendal vinder vigtig udebanesejr og topper kredsen
Interview med Paw Groes fra IK Rosendal efter kampen mod Terndrup.
I vandt en vigtig udekamp mod Terndrup med 1-0 og sikrede jer 1. pladsen inden sidste spillerunde. Kan du sætte ord på jeres præstation i denne kamp?
- I bund og grund en tæt kamp mellem to hold med hver deres stilarter og tilgange til en fodboldkamp. Vi vinder den 1-0 hvilket jeg synes er fortjent. Men det kunne også være gået den anden vej, men vores dygtige målmand redder et straffespark i første halvleg. Vi har dog store muligheder for at score til 2,3 og 4-0. Men Terndrup kunne også være kommet foran efter 5 minutter. Men alt i alt en vigtig sejr som vi fik med hjem efter en fremragende holdpræstation, hvor vi tog arbejdstøjet på da det var nødvendigt.
Hvilke nøglefaktorer mener du var afgørende for sejren over Terndrup?
- Kynisme, holdånd, mentalitet og skarpt fokus på os selv og det vi kan gøre noget ved i en hårdt spillet kamp. Og ikke mindst et dybfølt ønske om at spille fodbold, og skabe et godt resultat. Og så holdt mine spillere deres hoveder kolde, og skarpe, hvilket betød vi ikke fik dumme gule kort eller lod os påvirke psykisk, selvom det var en kamp med gang i den. På og uden for banen!
Hvordan påvirker denne sejr og jeres nye position som 1'er holdets moral og selvtillid før den sidste kamp?
- Der er ingen tvivl om at vi var meget glade, da dommeren fløjtede kampen af. En blanding af lettelse, glæde og et resultat af en fremragende holdpræstation, hvor vi i perioder af kampen modstår Terndrups massive fysik. Der var træthed at spore, men vi var også meget glade, fordi vi som hold spillede en fin kamp, hvor vi særligt i 2 halvleg er markant bedre. Både taktisk, men også i omgangen med bolden, som blev mere rolig og tålmodig, selvom Terndrup var meget opmærksomme på at forsøge at ”kyse” os med en meget tydelig fysisk tilgang.
Hvordan har du oplevet holdets udvikling gennem sæsonen, og hvad betyder det for jer at være på 1. pladsen inden sidste runde?
- Jeg synes generelt vi har bygget stille og roligt på konceptet. Spillerne har en tro på hinanden, og ved hvad de får fra hinanden. I kampen mod Terndrup må vi steppe op på nogle andre parametre, og fravige nogle af vores karakteristika, men det evnede vi også, og det gør os stærke og modstandsdygtige. Vi kan spille flot fodbold, men vi er ikke for fine til at arbejde hårdt for det.