IK Rosendal-træner: "Oprykning er ikke noget, at vi skal bekymre os om"
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Dan Fuglsang fra IK Rosendal.
Hvordan skal I hen over ugen arbejde med at komme tilbage på sejrssporet efter 3 spillerunder med blot 1 point, således I kan ramme topniveauet til denne kamp?
- Vi skal have to gode træninger med masser af bold og tempo, og så undgå voldsomme byture på torsdag.
Har de seneste 2 spillerunder påvirket jer, eller er troen på en potentiel oprykning stadig intakt i spillertruppen og hos dig?
- Oprykning er ikke noget, at vi skal bekymre os om.
Hvordan vil du beskrive SGIF, når du tænker tilbage på 0-0 kampen tidligere på foråret og hvordan passer deres spillestil jeres måde at gribe kampen an?
- Svenstrup-Godthåb IF er et godt hold, som voldte os en del besvær i det første opgør. Til denne kamp har vi nu et bedre kendskab til deres styrker og svagheder, men for os handler det udelukkende om vores egen præstation - som hold og som individualister.
Kampfakta:
Kamp: Svenstrup-Godthåb – IK Rosendal
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 26. maj kl. 19.00