Billede beskrivelse

IK Rosendal-træner: Kampen endte 6-2 i kramper til hjemmeholdet

25. august 2023 kl. 19.49

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Dan Fuglsang fra IK Rosendal.

Efter at have spillet uafgjort 2-2 på udebane mod Hornum, hvordan vurderer du holdets præstation? Er du tilfreds med det endelige resultat, eller er der områder, I gerne ville have håndteret anderledes?

- Det var en af de mest velspillede serie 2-kampe jeg nogensinde har set. Vores unge gutter spillede en flot kamp, og Hornums spillere ligeledes. Tror kampen endte 6-2 til hjemmeholdet målt på kramper. Jeg er meget stolt af mine spillers præstation, hvor vi blot manglede marginalerne for at have taget alle 3 point med fra en meget svær udebane.

Hvis der skulle have været en vinder, hvilken faktor eller begivenhed tror du, der kunne have gjort forskellen? Var der specifikke øjeblikke eller taktiske beslutninger, som kunne have påvirket kampens udfald?

- Målt i skud på stolperne, så vandt vi den statistik 2-1. I forhold til spil og chancer vil jeg gætte på Hornum IF er en anelse mere tilfreds med 1 point end vi er.

Efter de første 3 kampe, hvor I har indsamlet 4 point, hvordan evaluerer du holdets start på sæsonen? Hvad er dine tanker om de præstationer, I har leveret, og er der aspekter, I er særligt tilfredse med?

- Vi har spillet godt, men har manglet lidt kynisme og skarphed foran målet samt dummet os lidt i den anden ende. Havde vi fået point ud fra spillet mellem de to felter, så havde vi nok haft maksimum point, men sådan fungerer det desværre ikke. Dog synes jeg det samlede billede tegner sig meget lovende, og der venter os mange fede kampe i den resterende sæson, hvis vi selv søger de sidste marginaler!

Hvad er nogle af de vigtigste læringselementer, I kan tage med fra kampen mod Hornum og de første kampe i sæsonen? Hvordan planlægger du at bruge disse erfaringer til at udvikle holdet yderligere og forberede jer til de kommende udfordringer?

- Godt spørgsmål. Jeg tænker mine spillere skal forsøge at bruge skuffelserne fra første og denne kamp til at gøre en endnu større indsats for at vi som hold lykkedes i begge felter. I Hornum gav vi debut til Simon Frank på 16 år og Christian Mørk på 18 år, der begge fik en stærk debut på vores førstehold. If you are good enough, you are old enough!

Resultat:

Kamp: Hornum IF – IK Rosendal
Dato: 24. august
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 2-2
Målscorer i kampen: Frederik Højen Pedersen (assist Rasmus Bonde) og Jacob Svanholm (assist Frederik Højen Pedersen)

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste