Billede beskrivelse

IK Rosendal-træner inden topkamp: "tænker da mine spillere går efter at tage 3 point med hjem på lørdag"

04. maj 2023 kl. 07.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Dan Fuglsang fra IK Rosendal.

Der venter i den kommende weekend et topbrag mod Hornbæk SF, hvad er dine forventninger til kampen?

- Jeg forventer at se mit hold være topmotiveret til denne topkamp. Vi skal være klar til at lukke deres offensive kvaliteter ned samt spille vores eget spil, hvor målene kan komme fra alle kanter. Så får vi en rigtig fed kamp, hvor der er mulighed for at tage point med hjem.

I kommer med en frisk 7-0 sejr i bagagen og ”dine drenge blev til mænd”, er det noget I kan bruge til denne kamp?

- Helt klart, vi fik tanket mere selvtillid, og det i begge ender. Vores offensiv var meget velfungerende, og der blevet lavet mål og assists fra mange forskellige spillere. Vores backs var flittige i begge retninger og bød også ind med både et mål og en assist hver. Samtidig bliver vores defensiv stærkere og stærkere, og vi kunne notere det 4. cleansheet i blot 6 kampe.

Ser man på stillingen så kan Hornbæk SF med en sejr få et forspring på hele 6 point, hvis I taber kampen, betyder det at I skal have point med hjem for du er tilfreds?

- Man skal selvfølgelig lige huske at vi er oprykker fra serie 3, og Hornbæk er nedrykker fra serie 1 samt favorit til at tage billetten retur til et højere niveau. Uanset resultatet på lørdag, så har vi haft en god halvsæson, men tænker da mine spillere går efter at tage 3 point med hjem på lørdag.

Kamptfakta:

Kamp: Hornbæk SF – IK Rosendal
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 6. maj kl. 13.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste