Billede beskrivelse

IK Rosendal med både respekt og koncentration

12. april 2024 kl. 13.02

Interview med Paw Groes fra IK Rosendal før kampen mod Visborg.

Efter to sejre i de første to kampe, hvordan vil I bygge videre på den positive start og forberede jer til mødet med Visborg?

- Vi har nu vundet de sidste 6 kampe vi har spillet. De sidste 4 træningskampe og de to første turneringskampe. Det giver selvtillid, godt humør og tro på tingene. Kampen mod Visborg er en ny type opgave, og det er et hold der rykkede op i Serie 3 med et brag. De har en dygtig træner som også har hentet lidt spillere til klubben og så ved jeg fra tidligere, at de er dygtige på standarder. Her er der et par stykker vi skal have lidt opmærksomhed omkring, men ellers skal vi sætte os på kampen og lade bolden gøre arbejdet, hvor vi finder de rette positioner og veksler mellem at strække dem bredt og langt. Det tror jeg vil give os den nødvendige plads til vi kan skabe de chancer vi har brug for.

Hvad har I lært af de første to kampe, som I vil tage med jer ind i kampen mod Visborg?

- At kynisme er en stor del af fodbold. Hvis ikke man sparker den ind, når man får chancen, så har modstanderholdet altså stadig en reel mulighed i kampen. Vi skal omsætte flere af vores chancer til mål.

Selvom Visborg har tabt deres første to kampe, hvordan vil I sikre jer, at I ikke undervurderer dem, og hvordan planlægger I at tackle kampen?

- Det vil nok ikke være det smarteste trick, at sælge for meget ud af taktikken her, men jeg forventer dog, at vi vil være mest på bolden, og så må vi ikke undervurdere deres evner på standarder.

Hvordan er stemningen og motivationen i truppen, da I nærmer jer kampen mod Visborg?

- Den er rigtig god. Der er godt gang i grin, musik og de gode historier 😊. Gutterne hygger sig sammen, og har det godt sammen på og uden for banen. Der er kommet en tro på tingene igen, og det skal vi gerne kunne se igen på lørdag i Visborg.

Kampfakta:

Kamp: Visborg - IK Rosendal
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Kamptidspunkt: 13. april kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste