IK Rosendal jagter revanche mod ubesejrede Hornbæk SF
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Dan Fuglsang fra IK Rosendal.
I tager hjemme imod det suveræne tophold fra Hornbæk SF, hvad er dine forventninger til kampen?
- Tænker og håber det bliver en rigtig god kamp. Begge hold har lidt at spille for, gæsterne spiller for at komme igennem en hel sæson ubesejret, mens vi går benhårdt efter en revanche fra modsatte opgør.
I og med hverken jer eller Hornbæk SF har ”noget at spille for”, hvilken type kamp, forventer du så det kan blive for tilskuerne at se på?
- Som nævnt har begge hold lidt at spille for, så jeg tænker vi kan forvente en rigtig seværdig kamp, hvor det er to rigtig gode og tekniske hold møder hinanden.
Hvad er succeskriteriet for jer inden kampen fløjtes i gang og hvad skal der til for den mission lykkes?
- At spille en god omgang offensiv fodbold med masser af chancer og mål, og samtidig holde rent bur i vores egen ende.
Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?
- Indstilling, skarphed og energi!