Billede beskrivelse

IFNs selvtillid stiger: Klar til kamp mod Hirtshals

12. april 2024 kl. 22.00

Interview med Mark Andersen fra IFN før kampen mod Hirtshals.

Efter den første sejr i sæsonen, hvordan forbereder I jer på at møde Hirtshals på udebane?

- Efter sejren mod Aabybro er selvtilliden i top. Vi går ind til kampen mod Hirtshals med samme indstilling som vi gik ind til kampen mod Aabybro - Vi skal have 3 point med hjem. Vi regner med at være lidt mere på bolden og spille mere fodbold end vi gjorde mod Aabybro. Men ellers de samme dyder med hårdt fysisk spil og en masse gejst.

Hvordan vil I forsøge at opretholde det positive momentum fra den seneste sejr og implementere det i denne kamp?

- Det klart vi går ind med selvtillid, så det vigtigt at vi får en god start på kampen og det kunne være fedt at komme foran for en gang skyld til at starte med.

Hvordan vurderer du jeres chancer mod endnu en oprykker som Hirtshals, der som jer har hentet en sejr og et nederlag?

- Vi vurderer vi har gode chancer mod Hirtshals. Tænker det bliver en meget lige kamp med to hold som gerne vil spille fodbold, så det klart vi skal være der fra start og spille kampen på vores præmisser. Kan vi det, så er jeg sikker på, at vi nok skal hive 3 point med hjem.

Hvordan er holdets stemning og fokus inden den kommende udfordring mod Hirtshals?

- Selvfølgelig er stemningen helt i top efter sejren over Aabybro i lørdags. Fantastisk træning tirsdag med en masse smil og fokus. Vi ved godt at vi skal følge det op på lørdag ellers er det lige meget.

Kampfakta:

Kamp: Hirtshals - IFN
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 13. april kl. 13.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste