Billede beskrivelse

IFN overvandt chokstart

16. august 2023 kl. 19.45

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Andreas Svendsen fra IFN

Efter en chokstart, hvor I kom bagud med 0-1 efter bare 1 minut, hvordan formåede I at vende kampen til en 2-1 sejr på udebane?

- Som du er inde på, kommer vi hurtigt bagud i kampen og spiller generelt en rigtigt skidt første halvleg, hvor vi kunne været kommet bagud med mere end bare det enkelte mål. I løbet af anden halvleg spiller vi os mere og mere ind i kampen samtidig med, at forskellen på de to holds fysiske form kommer til udtryk.

Hvad synes I var de afgørende faktorer i dagens kamp, der gjorde det muligt at overvinde modgangen og tage sejren?

- Det var forskellen på de to holds fysiske form. Synes vi bevarer det samme løbepensum og energi i spillet i alle 90 minutter, mens Vesterbro IK falder mere og mere sammen i 2. halvleg og ikke kommer ud efter pausen med samme energi.

Efter at have mødt et nyt hold som oprykkerne fra Vesterbro IK, hvilke indtryk fik I af dem som modstander, og hvordan tilpassede I jeres taktik?

- Synes at de har en masse fine spillere, så hvis de får lagt en smule på fysikken og deres løbepensum, bliver de helt sikkert et fint serie 2-hold. I første halvleg spiller vi meget på deres præmisser. Det får vi rettet på i pausen, hvor vi i anden halvleg får skubbet holdet længere frem, så vi sidder tættere i dueller, hvilket er med til, at vi sidder mere på kampen herefter.

Med en sejr i bagagen, hvordan vil I opretholde dette momentum og bygge videre på dagens præstation i de kommende kampe?

- Synes ikke vi spiller en specielt god kamp - specielt i første halvleg, så der er plads til en del forbedringer. Men en sejr er en sejr og synes, det vigtigste vi kan tage med os er, hvordan vi står rent fysisk. Så er ikke nervøs for, at det spilmæssige nok skal blive bedre.

Resultat:

Kamp: Vesterbro IK – IF Nørhalne
Dato: 11. august
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Resultat: 1-2
Målscorer i kampen: Lars Bering og Thor Svendsen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste