IFN føler sig snydt for sejren i tæt opgør mod AIK Frem
Interview med Kurt Madsen fra IFN efter kampen mod Hjørring AIK Frem
Synes du, det var retfærdigt med en pointdeling mod Hjørring AIK Frem?
- Så absolut ikke, da vi vel sidder på kampen fra start til slut. AIK har deres spillestil, og den er svær at åbne. Omend vi fortjent kommer foran ret tidligt, får vi ikke held med det afsluttende moment efterfølgende. AIK spiller ultralyd defensivt, og det må man give dem – det er de skarpe til. Samtidig er de dygtige afsluttere, når bare der opstår en lille chance, og den fælde røg vi i ti minutter inde i 2. halvleg. Derefter parkerede de bussen.
Hvis der skulle have været en vinder – hvem så og hvorfor?
- Som nævnt skulle vi klart have vundet kampen. Samtidig var det vist den mest uensartede linje, jeg har oplevet i mange år, fra den neutrale opmand, hvor sol og vind på ingen måde blev delt ligeligt. Vi har flest chancer og generelt mere possessionspil, men deres kontrastil skal man virkelig være påpasselig overfor. Vi føler klart, vi tabte to point og ikke vandt ét. Sådan er fodbold på godt og ondt.
Hvad var det vigtigste, I kunne tage med jer udover det ene point?
- At afstanden til AIK ikke blev forøget, og at der stadig er tæt race mellem os, Dronninglund og Biersted. Så vi går en tæt og spændende anden halvdel af sæsonen i møde.
Hvordan ser du kampen i forhold til jeres generelle udvikling?
- At vi stadig står godt i kæderne og kommer til muligheder, men slutproduktet skal gøres færdigt. Vi håber, at vores anfører og topscorer snart er klar igen efter skaden mod Dronninglund, og samtidig er fire normale startere på vej tilbage til kampniveau efter langvarige skadesforløb.