IF Skjold Sæby vandt sikker sejr over FFI
Interview med Jeppe Ringberg fra IF Skjold Sæby.
Kan du beskrive kampen, hvor I vandt 3-0 over FFI, og beskrive nogle af de mest bemærkelsesværdige øjeblikke i kampen?
- Ikke en fantastisk flot spillet kamp, men vi får scoret endnu engang tidligt i kampem som elvfølgelig giver os selvtilliden i resten af kampen. Det mest bemærkelsesværdige ved kampem måtte være spillestedet. Adressen var godt nok til DRINX ARENA (Frederikshavn) i stedet for "hjemme" ved klubhuset på Fodboldvej. Umiddelbart gav det ikke mening, da vi end ikke fik mulighed for at spille på stadion, men derimod bane 1. FFI-træner tilkendegav også, at det var bemærkelsesværdigt, og det undre da også mig, at vi spillede på stadion for 11 dage siden mod FC Vakok, men end ikke eget hold i samme pulje tillades at spille der.
Hvordan vil I bygge videre på denne sejr og bruge den som motivation og erfaring til at opnå jeres mål i sæsonen?
- Selvom det ikke var den bedste kamp fra vores side, så giver sejren og endnu et clean sheet virkelig en tro og lyst frem mod de næste og afgørende kampe. Vi har klart forbedret evnen til at spille disse kampe, og hvor det i højere grad er faldet ud til vores fordel. Målet for sæsonen, som blev fremsat af mig i starten af sæsonen, er nået, men vi har haft en god evne til, at ikke stille sig tilfreds med målet når det blev nået, men hele tiden jage på nye mål. Det skal sæsonen også slutte med.