IF Skjold Sæby-træner: Er stolt af vores spilkoncept når det lykkes
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jan Werther fra IF Skjold Sæby.
Hvis du skulle pege på det hold, der har overrasket dig mest på den positive side i jeres kreds, hvem ville du så pege på og hvorfor?
- Jeg vil pege på LKB og det gør jeg fordi de har vist sig at spille på et meget stabilt niveau det meste af sæsonen.
Og så er det jo fristende at spørge om det samme med negativt fortegn, hvilket hold modsat være den største negative overraskelse for dig og hvorfor?
- Det er jo nemt at pege på Biersted med de få point de har fået. Men ved også at de har døjet med en hel del skade på nøgle positioner igennem sæsonen og det kan mærkes på en trup der ikke er så bred.
Hvad var set med dine øjne forårets fodboldmæssige højdepunkt for jer?
- Jamen vi har spillet flere gode kampe hvor vi har kørt over vores modstander. Så jeg kan ikke vælge en kamp men må bare sige at jeg er utrolig stolt over vores spilkoncept når det lykkedes. Her skal mine spillere have stor ros for at følge planen.
Samt hvilken kamp tænker du tilbage på med overskriften ”forårets største skuffelse” og hvad gik galt for jer i den kamp?
- Helt klart Skalborg kampen. Her var vi hverken klar eller omstillingsparat til at spille efter forholdene. Det var en rigtig dårlig præstation fra vores side af. Ingenting lykkedes for os.
Hvordan skal i bruge sommerpausen – står den på let sommertræning/sommerturneringer, eller holder i et velfortjent hvil frem til slutningen af juli/starten af august?
- Vi har frivillig træning om torsdagen i hele ferien. Vi starter på igen d 20-7-23 og vi har 2 tr kampe på programmet.