Billede beskrivelse

IF Skjold Sæby sikrede sig oprykning og sendte FFI tættere mod Serie 2

24. oktober 2023 kl. 08.02

Interview med Jan Werther fra IF Skjold Sæby.

I mødte FFI og vandt 2-0. Kan du beskrive kampen som helhed og jeres præstation? Hvad fungerede godt for jer, og hvad var nøglen til sejren?

_ Vi starter lidt nervøst ud men syntes at vi er på bolden mest. Vi kommer også frem til nogle store muligheder men Troels stod godt i målet. Vi blev enig om i pausen at vi skulle fortsætte vores pres på deres bagkæde og det lykkedes os at få et par muligheder men Troels stod rigtigt godt. Efter et par fejl i deres bagkæde gav det en friløber til Jakob men han blev bremset af en FFIer i feltet og det gav straffe og rødt kort. 1-0 ved Jakob og 2-0 lige efter ved Mads Boelskifte på et flot langskud lukkede kampen. En kontrolleret indsats fra vires side.

Med sejren sikrede I jer oprykning til Jyllandsserien. Kan du dele, hvordan det blev fejret? Hvordan føltes det at opnå dette mål, og hvad tror du, det vil betyde for klubben?

- Vi havde en god aften i klubben og i byen. Vi ville gerne være med i toppen og jeg syntes at vi har været rigtige gode og derfor er det også fuldt fortjent med en oprykning. Drengene har været gode og de fortjener en oprykning.

Samtidig med at I rykkede op, sendte I FFI tættere på Playout mod Serie 2. Gør det ondt på jer at se "storbror" på vej ned og I op, eller det positivt for jer som klub?

- Storebror ved jeg nu ikke om vi kan kalde FFI da det er os der rykker op og dem der måske skal ud og spille om nedrykning. Nej det gør ikke ondt.

Hvordan vil I bruge erfaringerne fra kampen mod FFI og oprykningen til at forberede jer til fremtidige udfordringer i Jyllandsserien?

- Nu skal vi nyde de næste par uger og så må vi stille og roligt se frem til de nye udfordringer som venter os til foråret.

Resultat:

Kamp: IF Skjold Sæby – FFI
Dato: 21. oktober
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 2-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste