Billede beskrivelse

IF Skjold Sæby lægger favoritværdigheden på Tornby IF

12. september 2023 kl. 10.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jeppe Ringberg fra IF Skjold Sæby.

I står over for en topkamp, når I tager imod Tornby IF hjemme. Hvordan ser I på jeres chancer for at vinde, og hvem vil du sige er favoritten i denne kamp, og hvorfor?

- Jeg tror på, at vi får fuld udbytte af kampen, hvis vi fortsætter vores spil og det vi er gode til. Tornby har vundet alle deres kampe siden nederlaget i sæsondebuten, og kommer derfor med høj grad af selvtillid og momentum. Når det så inkluderes, at Tornby IF er nedrykkere fra S2, da må favoritrollen ligge hos dem. Men vi er klar til at byde dem op til dans på Sparekassen Danmark Arena i Sæby.

Kan du dele noget af jeres kendskab til Tornby IF som hold? Er der specifikke styrker eller svagheder ved deres spil, som I har identificeret, og planlægger at udnytte i kampen?

- Der er mulighed for, at vi kan komme til at gøre rigtig "ondt" på Tornby, men hvordan og hvorledes holder vi for os selv. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at vi skal være klar på at kæmpe i hele kampen, der som minimum kan matche fysikken hos Tornby IF.

Hvordan har I forberedt jer mentalt og taktisk for denne vigtige kamp, og hvilke elementer af jeres eget spil vil I fokusere på for at opnå en sejr?

- Mentalt og taktisk glæder vi os til kampen. Jo bedre boldomgng vi får i kampen, jo bedre bliver muligheden for succes og dermed tre point

Med henblik på kampen mod Tornby IF, hvad er jeres mål og forventninger, og hvordan tror du, at resultatet af denne kamp vil påvirke jeres position i turneringen?

- Vi forventer en hård, men god kamp mod Tornby. En sejr vil lune gevaldigt, idet vi så kommer på 1. plads med en kamp i baghånden. Det er det vi skal gå efter som udgangspunkt. Kampens resultat er dog ikke sæson-afgørende for placeringerne i puljen, men jo flere point der kan komme på tavlen nu, jo mere fordelagtigt kan vi gøre det for os selv, når 2. halvdel af turneringen begynder.

Kampfakta:

Kamp: IF Skjold Sæby – Tornby IF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Kamptidspunkt: 12. september kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste