Hvordan planlægger BSI at tackle Aars IK efter en uafgjort kamp mod Dronningborg?
Interview med Danny Jensen fra BSI.
Efter den uafgjorte kamp mod Dronningborg, hvordan har I forberedt jer mentalt og taktisk til den kommende udekamp mod Aars IK, og hvad er jeres primære fokusområder for at opnå en sejr?
- Vi napper en mandagstræning, hvor vi vil have fokus på intensiteten i vores spil, samt en del afslutningstræning. Humøret er højt i truppen, og vi ser frem til hver eneste kamp.
Med begge hold placeret i den nederste halvdel af tabellen, hvordan ser I på kampen mod Aars IK, og hvilke strategier har I udarbejdet for at udfordre dem og sikre tre point?
- Kommer til at gentage mig selv, når jeg siger at vi har fokus på os selv, og de ting vi selv er herre over. Kampene handler meget om parathed og kynisme, så det snakker vi en del om.
Hvordan har træningen været op til denne kamp, og har I arbejdet specifikt med at forbedre de områder, der voldte problemer i sidste kamp?
- Som nævnt finjusterer vi nogle elementer, og træner lidt skarphed foran kassen.
Hvad er jeres overordnede målsætning for kampen mod Aars IK, og hvad skal I gøre som hold for at opnå dette mål?
- Aars befinder sig over os i tabellen, så det er klart vi håber på en præstation, der kan kaste point af sig. Vi skal hænge på de foranliggende hold, og det er klart, en sejr ville lune i det perspektiv.