Billede beskrivelse

HVA Sydthy klar til lokalbrag mod stærke KHIF

03. april 2025 kl. 20.00

Interview med Mads Møller Jensen fra HVA Sydthy før kampen mod KHIF

Hvordan vil I rette op på nederlaget fra første spillerunde?

- Vi skal ikke dvæle så meget ved nederlaget mod Klitmøller. Det handler om for os, at vi ser fremad og tager arbejdshandskerne på tirsdag og torsdag til træningen. Så skal vi nok blive klar til weekendens kamp.

KHIF vandt deres første kamp 3-1 – hvad forventer du af dem som modstander?

- KHIF er en af bejlere til de absolutte topplaceringer. Særligt når man ser på deres hold, som er fyldt med gode og dygtige spillere. De har igen til denne sæson hentet forstærkninger udefra, som bør gøre deres hold endnu stærkere end sidste sæson. Så jeg forventer en ganske svær kamp, hvor vi skal være klar lige fra første fløjt.

Hvad lærte I af kampen mod Klitmøller IF, som I kan bruge her?

- Vi lærte, at når vi tør at spille og udfordre, så kan vi godt skabe problemer for vores modstander. Omvendt skal vi have mindsket de personlige fejl og være mere parate i vores restforsvar. Men vigtigst skal vi blive ved med at tro på tingene.

Hvordan skal I sikre, at I kommer fra kampen med point?

- Jeg kommer nok ikke til at røbe så meget af den taktiske plan her. Men en ting, der skal være med til at sikre os point, er, at vi skal bringe en masse intensitet ind i kampen. Vi har at gøre med et lokalopgør - og det er vores første hjemmekamp. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at vores egne, unge, lokale spillere vil gøre alt, hvad de kan for at sikre point.

Kampfakta:

Kamp: HVA Sydthy - KHIF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 15
Kamptidspunkt: 5. april kl. 15.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste