HVA Sydthy afslutter stærkt og holder nullet for første gang
Interview med Emil Grud fra HVA Sydthy efter kampen mod Sjørring
I vandt 5-0 over Sjørring – hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen?
- En generel fin præstation med mange gode takter, men hvor vi er klart bedst når vi spiller vores spil, og ikke lader os medvirke i deres kaotiske tilgang. De har en del chancer, men vi formår at holde nullet, og får vores første cleansheet i sæsonen.
Hvad fungerede særligt godt for holdet, som bidrog til den store sejr?
- Det fungerede særligt godt hver gang vi var i kontrol og lod bolden gøre arbejdet. I starten af kampen havde Sjørring en del chancer, og vi havde svært ved at få ro på tingene og spille vores spil, men efter den første scoring synes jeg, at vi får bedre styr på kampen, og får også scoret 4 mål efterfølgende.
Hvordan har sejren påvirket holdets selvtillid før den sidste kamp?
- Som nævnt i sidste interview var vores mål at få maksimalt udbytte af de 2 sidste kampe, og nu har vi lykkedes med halvdelen af den målsætning, så det har da helt sikkert positiv indvirkning. Vi vil rigtigt gerne slutte denne sæson godt af, og en 5-0 sejr i et lokalopgør er- og vil altid være en af de bedre sejre, så det har da betydning for os som hold.
Hvad tager I med fra denne kamp, som kan være nyttigt i fremtidige opgør?
- At vi kom igennem en svær start, hvor tingene ikke fungerede, uden at lukke mål ind. Vi vendte kampen til vores fordel, og endte med en stor sejr på en svær udebane.