Billede beskrivelse

"Hornum kom og stjal nøglerne og smed dem væk"

23. oktober 2023 kl. 08.01

Interview med Bjarke Skau fra Nibe.

I tabte med 0-1 til Hornum. Kan du beskrive kampen som helhed og de vigtigste øjeblikke eller præstationer, der påvirkede resultatet?

- Det blev lige den kamp vi havde frygtet/spået. Hornums fight og vilje til at kæmpe for hinanden og logoet. Vi har bolden mest, men formår ikke at omsætte det til, hvad det handler om i bund og grund : Mål. Vi brændte en stor chance efter 30 sekunder, som nok havde givet kampen et andet udfald, men 15 min efter lå bolden nede i vores mål, efter et flot hovedstød af deres anfører.

I din optakt til kampen forventede du en sejr. Er du skuffet over jeres præstation i forhold til de forventninger, og hvad tror du gik galt i kampen?

- Jeg forventede at vi ville køre dem over. Vi havde allesammen sat os til rette i køretøjet, men Hornum kom og stjal nøglerne og smed dem væk. Samtidigt kom de i et endnu større køretøj med flere hestekræfter og endte med at køre os over. Hornum kendte deres besøgstid, det gjorde vi ikke. Og så har de vel nok rækkens (næst)bedste keeper, som igen stod en god kamp for dem. Så nu har vi tabt 2 gange i denne sæson til Hornum, men det havde de vist også kalkuleret med.

Hvad kunne I have gjort anderledes i kampen mod Hornum for at ændre udfaldet? Hvad har I lært af denne kamp, og hvordan vil I forberede jer til fremtidige udfordringer?

- Der var 2-3 af vores faste tilskuere/mødre som mente vi skulle have skudtræning på tirsdag, så det må vi nok hellere få planlagt.

Nederlaget var dyrt i toppen af rækken. Tror I stadig på muligheden for at opnå jeres mål, eller hvordan vil I tackle situationen i de kommende kampe?

- Vi har smidt mange point på det sidste, så det gør at vi ligger hvor vi ligger pt. Når først fodbold bliver 2-3. prioritet, så rækker det nok ikke til mere end vores position pt. Omvendt, så har vi det sku godt i truppen med masser og humør og et godt sammenhold. Og det er vel det, at det hele handler om i sidste ende.

Resultat:

Kamp: Nibe – Hornum IF
Dato: 21. oktober
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 0-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste