Hornum jagter sæsonens første point – og kolde øl efter kampen
Interview med Torben Zefting fra Hornum før kampen mod Sønderup/Suldrup
Hvordan forbereder I jer til kampen mod Sønderup/Suldrup, som også startede med et nederlag?
- Vi kender Suldrup og de kender os. Men jeg ser frem til den trup jeg normalt har til rådighed, samt at vi skal rejse os op efter en kold spand vand vi fik smidt i hovedet. Vi skal kigge lidt på hvordan vi positionerer os og hvordan Suldrup kommer til at sigte efter Dan Leslie.
Hvad bliver afgørende for at få et godt resultat mod et hold, der også har tabt deres første kamp?
- At vi må bevise at vi er dem der vil det mest over 90 minutter og det er med/uden bold. Vi skal stå imod den fysik og power vi ved Suldrup kommer med. Mens vi skal blive ved med at holde fast i bolden og ramme folk i de rette rum på banen.
Hvem ser du som favorit i denne kamp, og hvorfor?
- Det er svært at sige. Efter weekendens første kamp så finder man ud af at alt kan ske i S2, men begge hold skal have 3 point, så den favoritværdighed deler vi.
Hvordan vil I forsøge at få sæsonens første point på udebane mod Sønderup/Suldrup?
- Taktikken holder vi for os selv, men vi skal møde op med en power, vilje og skarphed. Så burde 3 point være en mulighed. Jeg tænker mine spillere er ekstra opsatte, da vi har opstartsfest i klubben efter kampen, så smager alle øllerne bare lidt bedre efter 3 point 😉