Hornum IF-træner oplever "Deja vu"
Interview med Mike Hermansen fra Hornum IF.
Hvordan vil du beskrive kampen, hvor I tabte 2-3 til BSI, og hvordan vil du sætte ord på den?
- Deja vu… Vi kommer foran 1-0, men vi er skarpe nok til at få lukket ned defensivt og de kommer foran 3-1. Vi ændrer herefter (måske desværre for sent) og kommer meget bedre med i kampen herefter. Vi reducerer til 2-3 efter 85 min. Og spiller en godkendt anden halvleg, men kan desværre ikke bruge det til så meget her efter kampen..
Efter at have fået en drømmestart, var I bagud med 1-3 ved pausen. Hvad mener du gik galt i første halvleg?
- Vi knækker over og bliver straffet hårdt ved et par omstillinger, ligesom der ikke er pres på boldholder på vores banehalvdel, hvorfor de kunne støbe en flot aflevering til det udlignende mål. Vi skal arbejde på at arbejde defensivt i bund og så skal vi have selvtilliden tilbage, så vi igen tør og spille mere fodbold end vi gjorde særligt i første halvleg.
Er du tilfreds med jeres præstation i kampen, eller er der områder, hvor du mener, I kunne have gjort det bedre?
- Anden halvleg var tilfredsstillende. Vi arbejder os stille ind i kampen og bevarer muligheden for et comeback, men skaden var desværre sket efter en første halvleg, hvor vi ikke hjælper hinanden godt nok defensivt. Udefra set, skulle jeg måske have ændret og skiftet tidligere end tilfældet blev, men det er og vil altid være spekulationer.
Hvordan vil I arbejde på at forbedre jer og forberede jer til de kommende kampe efter dette nederlag?
- Vi vil arbejde med ovenstående og sørge for at få godt humør og tro på tingene her op til de sidste afgørende kampe.