Hornum IF-træner: Det gælder om at have styr på nerverne
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mike Hermansen fra Hornum IF.
I tager hjemme imod SGIF i et brag af en finale, hvad er dine forventninger til kampen?
- Et spændende opgør, hvor det gælder om at have styr på nerverne.. Vi glæder os til kampen og ser frem til en spændende sæsonafslutning hjemme på Hornum stadion.
I skal ud fra stillingen jagte en sejr for få 2. pladsen, men selvfølgelig også passe på ikke at komme bagud, hvordan vil I angribe kampen?
- Det holder vi for os selv, men vi går selvfølgelig på banen for at prøve at vinde den. Vi ved også, at de vil være ekstra opsatte på at vinde, da vi vandt det omvendte opgør i Svenstrup. Omvendt ved vi også, at vi har kvaliteterne til at gøre ondt på dem, men det kræver at folk finder det rette spændingsniveau, energi og kvalitet frem.
Hvordan forventer du SGIF griber kampen an?
- At de parkerer bussen foran feltet og går efter at spille til nul… Nej, jeg forventer at de går på banen og forsøger at spille, som de plejer og ønsker at gøre. De har en filosofi, de gerne vil spille ud fra, så det forventer jeg ikke, at de ændrer en masse på.
Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?
- Kvalitet på bolden, kynisme og ærgerrighed.