Hornum IF skal tage selvtillid videre til svære kampe
Interview med Mike Hermansen fra Hornum IF efter kampen mod Løgstør IF
Hvad betød den overbevisende sejr på 6-0 for holdets selvtillid?
- Ikke det store. Vi leverede en koncentreret indsats, men er også opmærksomme på, at der venter sværere kampe forude.
Hvordan vurderer du præstationen i kampen, og hvad fungerede bedst?
- Den var fin. Løgstør har svære vilkår, men kæmper alt hvad de kan og leverer en flot første halvleg. I anden halvleg går gassen af ballonen, mens vi trykker på, hvilket drengene skal roses for.
Hvilke nøglefaktorer skal I tage med ind i kampen mod Nørager/Rørbæk?
- Vi får scoret en del mål af forskellige spillere, som betyder, at vi heldigvis har flere som byder ind på den konto. Derudover, så skal vi tage selvtilliden med videre, men vi er også opmærksomme på, at de kommende kampe bliver svære og altafgørende for sæsonen.
Hvordan forbereder I jer mentalt til den kommende "finale" mod Gundersted?
- Ærligt, den kamp er slet ikke i tankerne lige nu. Vi har først en super svær kamp ude mod Nørager, som har en rigtig farlig offensiv, som vi skal have respekt for… Leverer vi ikke i den kamp, så er det ikke sikkert at kampen mod Gundersted bliver ligeså afgørende, som den potentielt kan ende med at blive…