Billede beskrivelse

Hornum IF fokuserer på at forbedre deres styrker efter nederlag

09. april 2024 kl. 08.00

Interview med Mike Hermansen fra Hornum IF.

Hvordan reflekterer du over endnu et 3-1 nederlag, denne gang mod DVIF på hjemmebane?

- Har brugt de seneste dage til at reflektere over de første to kampe, som hverken jeg eller holdet er tilfredse med. I og med det blev til et nederlag, og vi havde en katastrofal første halvleg, har jeg ligeledes måtte kigge indad.

Hvad mener du var de primære årsager til, at I ikke kunne opnå et bedre resultat mod DVIF?

- Jamen, set i bagspejlet, så blev vi nok for naive i vores tilgang og det skal lynhurtigt rettes til, ellers venter der os ikke mange point i sæsonen.

Hvordan påvirker to på hinanden følgende nederlag holdets moral og forventninger fremadrettet?

- Jamen vi har allerede kniven for struben, så vi skal tilbage til basics, og det som fungerer til de spillere vi har, så vi får det optimale ud af hinandens kompetencer.

Hvilke områder vil I fokusere på og arbejde på at forbedre, baseret på jeres præstation i kampen mod DVIF?

- Der er flere ting, men som tidligere nævnt, så skal vi tilbage til basics og gøre flere af de ting, som vi er gode til.

Kampfakta:

Kamp: Hornum IF - DVIF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 1-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste