Billede beskrivelse

Hornum IF blæste Gundersted baglæns ud af banen

21. oktober 2024 kl. 21.04
Opdateret kl. 21.35

Interview med Mike Hermansen fra Hornum IF efter kampen mod Gundersted

I vandt 7-3 over Gundersted – hvad var nøglen til den imponerende sejr?

- Taktisk var vi godt indstillede på, hvordan vi skulle gribe kampen an for at ramme dem. En ting er at snakke om at gøre noget, noget andet er at føre det ud i livet, og drengene leverede virkelig varen denne lørdag. De første 30 min. Blæste vi dem baglæns ud af banen og leverede noget rigtig god fodbold. Efter vi fik en mand udvist efter en god halv time, så viste vores keeper heldigvis også klassen ved flere lejligheder med kampafgørende aktioner, hvor udeholdet havde muligheder for yderligere reduceringer, men vi red stormen af og fik vendt tingene ved halvleg.

Hvordan føles det at sikre oprykningen med en så overbevisende præstation?

- Fuldstændig fantastisk! Vi har notorisk haft det svært mod Gundersted, så det var en fed måde at rykke op på og at kunne give vores hjemmepublikum en lækkerbisken at gå til vinterpause på.

Hvad betød sejren for holdets selvtillid inden de kommende kampe?

- Der var naturligvis en fremragende stemning efterfølgende og rigtig mange leverede flotte præstationer. Nu vil vi gerne slutte sæsonen ordentligt af i Borup, også af respekt for kampen om play-off pladen.

Hvilke læringer tager I med fra denne kamp til den næste?

- At vi har et højt topniveau, når der er mange der rammer dagen samtidigt og at vi har flere måder at kunne tilgå kampe på.

Kampfakta:

Kamp: Hornum IF - Gundersted
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 29
Resultat: 7-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste