Hornbæks unge talenter: Simon Gade peger på forårets stjerneskud
Interview med Simon Gade fra Hornbæk.
Hvem tror du bliver forårets unge stjerneskud, og hvilke egenskaber vil du fremhæve ved ham? Samt kan du sammenligne ham med nogen, som vi kender fra fodboldverdenen?
- Vi har flere helt unge spillere, som har været med os i noget tid efterhånden. De er alle dygtige og bidrager godt til holdet. Skal jeg vælge én baseret på det, jeg har set i seneste kamp, så bliver det Magnus Lerche. Netop vendt tilbage efter en langvarig skade, og han ser sulten ud. Kan han ramme topniveau, så bliver han rigtig god for os.
Hvem er den undervurderede nøglespiller på holdet, og hvad bidrager han med, som måske ikke altid er åbenlyst for alle?
- Her har jeg egentlig bare lyst til at skrive navnene på vores defensive spillere. Jeg vil dog nævne Viktor Klith, som altid gør sit bedste og bringer den rette indstilling. Han er guld værd for holdet.
Hvem har I til at stå på stregen og forsvare jeres mål? Hvad ser du som hans mest markante styrke og hvordan kommunikerer han med jeres forsvar? Er der en kendt målmand, som du synes, han minder om i sit spil?
- Søren Bebensee står i målet for os. Han er bare en dygtig målmand hele vejen rundt, og han er med til at stabilisere vores forsvar med sin kommunikation. Gennem årene har han reddet os mange point.