Billede beskrivelse

Hornbæk SF klar til udfordringen mod Thisted FC efter en stærk præstation mod Vejgaard

15. august 2024 kl. 15.00

Interview med Simon Gade, træner for Hornbæk SF, før kampen mod Thisted FC

Hvordan planlægger I at forberede jer til kampen mod Thisted FC, som kommer med selvtillid efter en 4-3 sejr i deres første kamp?

- Nu spillede vi mandag, hvorfor vi kun får en fuld træning torsdag. Men vores forberedelser vil være som sædvanligt, selvom vi skal møde en oprykningsfavorit.

Hvilke taktiske tilgange overvejer du at anvende mod Thisted FC for at sikre en stærk defensiv indsats og samtidig udnytte offensive muligheder?

Tilgangen vil nok blive som i den første kamp, men det afhænger også af, hvad vi har til rådighed. Offensivt stoler vi på, at vi nok skal sætte noget sammen og få skabt chancer.

Hvordan vurderer du Thisted FC som modstander, og hvilke udfordringer forventer du, at de vil give jer på banen?

- Det er et ungt hold, men jeg kender ikke så meget til dem. Jeg forventer at møde et offensivt og løbestærkt hold med fart i spillet.

Hvad er dine forventninger til holdets præstation i denne kamp, og hvordan vil du sikre, at I bygger videre på den solide indsats fra Vejgaard-kampen?

- Jeg forventer hård modstand, og jeg forventer, at drengene gør deres bedste. Det bliver en udfordring, og der er langt til Thisted, men Lerpytter er til gengæld et rigtig fint anlæg. Vi ser frem til det.

Kampfakta:

Kamp: Thisted FC - Hornbæk SF
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2.3
Kamptidspunkt: 17. august kl. 15.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste