Højt humør i Klitmøller IF
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Cheftræner Martin Haahr fra Klitmøller IF.
Hvordan forbereder I jer på at møde Aalborg KFUM, der sidste år var tæt på at rykke op i Jyllandsserien?
- Vi har haft to træninger, hvor spillerne kunne vise sig frem. Humøret har været godt og vil glæder os til udfordringen.
Efter den uafgjorte kamp mod Højslev Station, er der ændringer eller justeringer, I overvejer at implementere i jeres tilgang til kampen mod Aalborg KFUM?
- Vi skal selvfølgelig være bedre til at tage temperaturen i kampen. Vi skal ud at fortsætte samme offensive udtryk og være gode i vores kæder. Så skal vi kende vores besøgelsestid i felterne på lørdag.
Hvad ser I som Aalborg KFUMs styrker, og hvordan planlægger I at imødegå dem under kampen?
- Det er et hold med individuel kvalitet og et ungt løbestærkt hold. En rigtig dygtig modstander som er blevet suppleret med et par dygtige spillere som er vendt retur til klubben.
Med den kommende kamp mod en stærk modstander, hvad er jeres hovedfokus og mål for at sikre et positivt resultat?
- Vi skal stå godt på banen og kende vores besøgelsestid. Vi skal modstå det pres som vi i perioder kommer under og så skal vi have 14 spillere som har troen på egne evner. For på de gode dage så vil vi gøre ondt på de fleste