Trods rigtig god 1. halvleg tabte Hjørring endnu engang - nu skal den kriges hjem mod Chang
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Alexander Andreasen fra Hjørring IF.
Efter det fjerde nederlag i sæsonens første fem kampe, hvordan vil du beskrive jeres samlede præstation i kampen mod Vejgaard?
- En rigtig god 1. halvleg og skidt 2. halvleg, hvor vi ikke får lukket den i første desværre.
I mødte Vejgaard på hjemmebane og tabte 1-3. Kan du give en refleksion over kampen som helhed og de afgørende øjeblikke?
- Igen, vi spiller bedre end dem i 1. halvleg og får frustreret dem. I 2. halvleg får vi indkasseret et mål på hjørnespark som vender kampen.
Hvad var nogle af de positive aspekter, I kan tage med fra kampen, selvom resultatet ikke gik jeres vej?
- Vi kommer foran for første gang i sæsonen og går til pause med følelsen af at vi er gode. Derudover ikke det helt store.
Når I ser tilbage på kampen mod Vejgaard, hvad er nogle områder, I vil arbejde på for at vende resultatet i kommende kampe og styrke jeres position i turneringen?
- Helt klart at holde fokus gennem en hel kamp, og at få lukket kampene i vores gode perioder.
Med den kommende kamp på hjemmebane mod Aalborg Chang, hvordan forbereder I jer på at møde dette hold, og ser I jer selv som favoritter i opgøret?
- Aalborg Chang har spillet uafgjort i alle deres kampe indtil nu i sæsonen. Hvordan påvirker det jeres tilgang til kampen, og hvad vil I fokusere på for at sikre en positiv udfald?
- De må trods alt have lidt større tro på tingene end os, så vi skal bare ind og krige den hjem. Vi skal komme godt fra start igen og holde et højt niveau og lukke ned i defensivt.
I søger efter sæsonens første sejr. Hvordan planlægger I at tackle denne udfordring og opnå de tre point mod Aalborg Chang?
- Ved at tænke på os selv og holde fokus gennem en fuld kamp.
Hvordan vil I som hold arbejde sammen for at udnytte jeres egne styrker og udforske svaghederne hos Aalborg Chang og dermed skabe mulighed for at få den første sejr i sæsonen?
- Vi skal være gode til at være tålmodige på bolden, og have et højt tempo på vores spil. Vi ved Chang er gode, så vi skal holde fokus på at gøre det på vores måde gennem hele kampen.