Billede beskrivelse

Hjørring IF påtager sig favoritrollen

09. juni 2023 kl. 19.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Morten Weinkouff

I møder på udebane Farsø/Ullits IK, hvem ser du som favorit til kampen og hvorfor?

- Den må vi nok tage på os. Vi vandt senest mod Farsø og har fået skrabet flere point sammen i sæsonen, så den favoritrolle skal vi nok tage på os.

Med det uafgjorte resultat mod Aabybro tabte I et stort skridt i kampen om andenpladsen, tør du stadig tro på den er mulig?

- Som tidligere nævnt, kigger vi ikke så meget på det. Vi var skuffet over kampen i Aabybro, men det havde intet med 2.pladsen at gøre. Det havde noget at gøre med vores præstation, eller mangel på samme. Så vi har kun fokus på at levere to gode kampe her til slut, og så må vi se hvor vi ender.

Hvordan er den fysiske tilstand i truppen og har I mulighed for I stærkeste opstilling?

- Vi har nogle enkelte afbud til kampen, men det har vi stort set altid. Derfor er det dejligt at have en stor trup at tage af, hvilket vi har fået henover de sidste par sæsoner, hvilket er virkelig fantastisk.

Kampfakta:

Kamp: Farsø/Ullits IK – Hjørring IF
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Kamptidspunkt: 10. juni kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste