Billede beskrivelse

Hjørring IF holder fokus på dem selv

02. juni 2023 kl. 20.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Morten Weinkouff

I tager hjemme imod Vejgaard B, hvad er dine forventninger til kampen?

- En spændende kamp mellem to gode hold, som har givet hinanden nogle tætte kampe henover de sidste par sæsoner. Vi var ikke langt fra at slå Vejgaard i det omvendte opgør, så det håber vi selvfølgelig at vi kan lykkes med denne gang.

Med nederlaget i sidste spillerunde så er det vel kun 3 point som tæller, hvis I skal turde tro på at kunne indhente Thisted igen på 2. pladsen, er du enig i det?

- Ja, det er nok rigtigt. Vi kigger dog ikke så meget på de andre, men holder fokus på os selv, og hvad vi selv skal gøre for at vinde den næste kamp. Så må vi se hvor langt vi kan drive det.

Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?

- Det kommer til at handle om at holde fast i bolden for vores vedkommende. Hernæst tempo og energi. Hvis vi kan sørge for at Vejgaard skal løve efter os, så tror jeg vi har en god chance for at vinde.

Kampfakta:

Kamp: Hjørring IF – Vejgaard B
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Kamptidspunkt: 3. juni kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste