Hjørring AIK Frem-træner: Vi tabte til et bedre hold
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Peter Weiss Sørensen fra Hjørring AIK Frem.
Efter den flotte start på sæsonen som oprykker, hvad tror du gik galt i kampen mod Hirtshals, der resulterede i et nederlag på 0-3? Er der specifikke områder, I skal arbejde på?
- Nederlag kan være en udfordring, men der er ofte læring i det. Vi mødte på dagen et rigtig godt Hirtshals, som var en klasse over os i første halvleg, de pressede os godt og hårdt over alt på banen, vi kunne simpelthen ikke få vores eget spil til at hænge sammen. Vi mistede ofte bolden alt for hurtigt, vi har haft et par skader ved bærende profiler, som skal passes på, vi lavede en tredobbelt udskiftning i pausen og det gav lidt mere flow i vores spil og det blev da også til et par fine chancer, som med lidt held godt kunne give mål. Vi skal prøve at blive bedre til at holde spil i vores egne rækker, og helt sikkert væne os til at det går hurtigere i serie 2 end serie 3. Men ingen undskyldning herfra vi tabte på dagen til et bedre hold.