Billede beskrivelse

Hjørring AIK Frem forløsning efter sejr i premieren

14. august 2023 kl. 18.15

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Peter Weiss Sørensen fra Hjørring AIK Frem.

Med jeres sejr på 2-1 efter et sent mål i sæsonens første kamp, hvordan vil I beskrive stemningen og følelserne i holdet, og hvad tror I, det betyder for jeres moral som oprykker?

- Det var en kæmpe forløsning, da den udmærkede dommer fløjtede kampen af med en 2-1 sejr til os. Så der var en rigtig god stemning i omklædnings rummet og øl smager bedre efter 3 point.

Som et oprykkerhold, hvordan vil I bruge den positive start på sæsonen som en platform til at etablere jer stærkt og håndtere udfordringerne i en højere række?

- Vi ved udmærket godt, at det bliver svært og træerne ikke vokser ind i himlen, men dejligt at komme på point tavlen, vi tager en kamp af gangen og hver point vi får er kærkommen.

Hvad ser I som de afgørende faktorer for jeres sejr i første kamp, og hvordan vil I arbejde på at opretholde den samme indstilling og præstation i de kommende kampe?

- Vi spillede bolden godt rundt og havde flere gode og store chancer, som burde have givet mål, vi måler på vores spil om vi kan være med tempo mæssigt og det mener jeg, at vi var og var vel en smule bedre end VHG.

Efter sejren i første kamp, hvordan vil I arbejde på at skabe kontinuitet i jeres resultater og performance, så I kan bygge videre på den positive start?

- Vi skal arbejde lidt mere med vores tålmodighed med spillet med bolden og prøve om vi kan blive lidt skarpere foran modstandernes mål.

Kampfakta:

Kamp: Hjørring AIK Frem – VHG/GS
Dato: 12. august
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 2-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste