Billede beskrivelse

Historisk set har Thisted det godt med Mejrup GU

12. maj 2023 kl. 09.45

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Kristian og Jacob fra Thisted FC.

Efter 2 nederlag i streg skal i på lørdag et smut på udebane og møde Mejrup GU, hvad er dine forventninger til kampen?

- Vi forventer uden tvivl, at det bliver en hård kamp mod Mejrup. Hvis vi kigger på tabellen så er der 9 point mellem os og Mejrup, men dette er ikke noget, vi vil lade os påvirke af på dagen. Vi tror på, at det bliver en tæt affære, hvor vi håber og tror på, at vi kan få point med hjem fra.

Første kamp i sæsonen mod Mejrup GU endte med en pointdeling, set ud fra den kamp, hvem ser du så som favorit?

- Hvis vi ser ud fra tabellen, så vil man selvfølgelig se Mejrup som favorit til kampen, hvilket også forstærkes af, at vi spiller på deres hjemmebane. Hvis vi derimod udelukkende kigger på vores sidste møde, så vil vi mene, at det er noget mere tæt i forhold til favoritværdigheden. Sidste kamp led vi under, at vores keeper fik gult kort og vi dermed skulle have en markspiller på kassen. Dette kapitulerede de på, ved at lave to mål inden for de 10 minutter, hvor han var ude. Ellers synes vi, at vi spillemæssigt var generelt på niveau med hinanden.

Hvad skal I dine øjne lykkes, for at I ikke kommer fra banen med endnu et nederlag i bagagen?

- Vi skal først og fremmest være mentalt tilstede i kampen - med det mener vi, at de seneste ærgerlige resultater ikke skal påvirke os lørdag, når vi træder ind på grønsværen. Hernæst er det vigtigt, at vi får omsat flere af vores fine chancer til mål, hvilket vi har haft svært ved i den seneste tid og samtidig kunne modstå de fine offensive kræfter fra Mejrup over 90 minutter. Hvis vi lykkes med dette samtidig med, at vi går ind med en masse fight og vilje, så skal det nok blive en rigtig sjov eftermiddag ved Mejrup Kultur og Fritidscenter.

Kampfakta:

Kamp: Mejrup GU – Thisted FC
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Kamptidspunkt: 13. maj kl. 15.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste