Billede beskrivelse

Hirtshals søger svar efter udfordrende kamp mod SGIF

15. april 2024 kl. 19.01

Interview med Jesper Ladefoged fra Hirtshals efter kampen mod IFN.

Hvordan føles det at have tabt 4-2 på hjemmebane mod IFN, især med tanke på begge holds oprykning før sæsonen?

- Det føles bestem ikke godt. Et hold vi SKAL slå hvis vi vil være i serie 1. Men stor cadeau til IFN, de var mere skarpere og ville det mere end os på dagen, der venter mange point for dem, hvis de kan holde det over em hel sæson.

Hvad mener du var årsagen til nederlaget, og hvad kan holdet arbejde på for at forbedre sig til fremtidige kampe?

- For det første vires manglende evne til at score på vigtige tidspunkter, vi skulle have prikket 2 ind i de første 10 min, men det formår vi ikke. Så scorer de 2 nemme mål mod os hvor vi laver nogle personlige fejl, som bare koster. Så har de selvfølgelig gejsten og viljen mere end is der, vi kommer på 2-2 men så udnytter de endnu en fejl, og så er det op af bakke for os igen. Vi har lukket 9 mål ind i de første 3 kampe, og er det hold med flest indkasserede mål, så det er selvfølgelig der vi skal være bedre. Derudover skal vi selvfølgelig også arbejde med selvtilliden og vores vilje, for det er der vi er ramt mest lige nu efter dette nederlag.

Hvordan vil I som hold tackle udfordringen ved at møde andre oprykkere i Serie 1 Kreds 6, og hvad vil være jeres tilgang til disse kampe fremadrettet?

- Vi kommer til at ændre på nogle ting som jeg tror vil gøre os bedre, vi mangler nogle ting i forhold til restforsvar og vores ageren i den defensive omstilling. Så vi vil arbejde på at være sværere at spille i mod og komme med en større vilje og gejst til de næste kampe, ig have styr på defensiven.

Hvordan påvirker dette resultat holdets moral og tilgang til den kommende kamp mod SGIF?

- Vi er selvfølgelig ramt på selvtilliden, men stadig tro på vores evner, i forhold til at vi kan slå Svenstrup. Det bliver svært, men vi vil give alt for at gøre det. Vi får nogle spillere tilbage, som ikke var der i sidste kamp, så vi skal gerne stå endnu stærkere.

Kampfakta:

Kamp: Hirtshals - IFN
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 2-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste