Billede beskrivelse

Hirtshals er klar til en intens og hård kamp mod SGIF

30. maj 2024 kl. 13.01

Interview med Jesper Ladefoged fra Hirtshals før kampen mod SGIF.

I skal d. 30. maj kl. 19.00 møde SGIF på hjemmebane. Hvad slags kamp forventer du, det bliver?

- Det bliver en svær kamp men sjov kamp. Svenstrup er til min store overraskelse sidstepladsen, men de er dog ikke langt fra alle os andre. Så vi har begge hold alt at spille for. Så jeg forventer at det bliver en kamp med høj intensitet og en hård kamp.

Er det en kamp, hvor I skal sikre 3 point for at undgå at blive trukket ind i den direkte nedrykningskamp?

- Der er ingen tvivl, vi SKAL have 3 point. Et nederlag sender dem på siden af os, så sætter vi os selv under pres.

Hvordan vil I gribe kampen an taktisk for at maksimere jeres chancer for sejr?

- Det holder jeg for mig selv. Vi har nogle ting der skal være med til at sikre os sejren, så det bliver spændende.

Hvilke nøglespillere og faktorer bliver afgørende for jer i denne kamp?

- Vi har et godt hold, så vi skal sammen som hold sikre os denne her og ikke hvile på enkelte spillere. Vi skal være intense og have viljen, så får vi også sejren.

Kampfakta:

Kamp: Hirtshals - SGIF
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 30. maj kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste