Billede beskrivelse

Hirtshals B trækker det længste strå i spændende kamp mod Brønderslev IF

30. april 2025 kl. 20.30

Interview med Kenneth Kjærsgaard fra Hirtshals B efter kampen mod Brønderslev IF

Hvordan oplevede du kampen, og hvad var din umiddelbare vurdering af forløbet?

- Jeg oplevede kampen som en rigtig god kamp, hvor vi bliver udfordret på mange lang bolde i bagrummet til deres superduo oppe foran, mens vi forsøger at stable noget på benene ved at spille bolden rundt. Den havde den gode nerve og intensitet som den skulle have og bedst som vi fører 2-0 og er kontrol får de et par straffespark indenfor 3 minutter der vender kampen lidt rundt. Der var vi selvfølgelig lidt rystet i disse minutter, men vi kommer godt over det og får scoret til 3-2.

Var det set med dine øjne en fortjent sejr, eller var der nogle episoder, der kunne have vendt kampen?

- ja jeg syntes sejren var fortjent, men det er klart at 2 straffespark på 3 minutter kan vende kampen rundt. Vi fik lidt rutine på banen, hvilket afværgede at den vendte rundt.

Blev du nervøs, da Brønderslev udlignede til 2-2, eller havde I stadig troen på sejr?

- Jeg tror da alle bliver lidt nervøse og ærgrer sig, og der var da også frustrationer til stede. Jeg må dog beundrer de unge drenge for at holde hovedet højt og kæmpe. Det er fornøjelse at se hvordan en knægt på bare 17 år går forrest og bliver kampens spiller. De unge troede på sejren hele vejen hjem.

Hvordan føltes det at være det eneste ubesejrede hold i rækken efter den tætte sejr?

- Sejre er altid gode, men vi har jo ikke for lang tid til næste kamp, så vi skal lige have trænet hvor hænderne skal ned igen. Det er klart at der var god stemning, også fra de mange tilskuere efter kampen hvor mange blev hængende i lang tid i det gode solskinsvejr. Det er fedt at se det gamle Hirtshals tilbage igen, hvor der er mange på lægterne.

Kampfakta:

Kamp: Hirtshals B - Brønderslev IF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 3-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste