Hirtshals B ser frem til lokalopgøret mod Hjørring IF
Interview med Jesper Ladefoged fra Hirtshals B før kampen mod Hjørring IF.
I står over for sæsonens første kamp mod Hjørring IF, efter jeres oprindelige åbningskamp blev udsat. Hvordan har I brugt den ekstra tid til at forberede jer til sæsonstarten?
- Vi har i den ekstra forberedelsestid kunne få flere tilbage fra ferie og fokusere på en ny spillestil samt tilgang til kampene, hvilket har været godt for os. Altid godt med lidt ekstra tid, nu vi havde en svær start med ferie og kun 3 ugers forberedelse
Hvordan planlægger I at gribe kampen an mod et Hjørring IF-hold, der ofte er kendt for deres stærke spillestil?
- Hjørring har fået ny træner, så vi ser om de spiller anderledes, men ingen tvivl om at Hjørring er rækkens bedste hold, så vi har respekt for dem, og ved de kan gøre ondt på os, så vi går ind til kampen med respekt og fokus på vores eget spil, så skal vi også nok give dem kamp til stregen. Det er et lokalopgør, så det har sit eget liv.
Hvilke elementer i jeres spil har I fokuseret på i træningen, og hvad bliver nøglen til at få et godt resultat i denne første kamp?
- Vi har fokuseret på vores offensive spil, men i den her kamp kommer vi ugen op til, til at fokusere mere på det defensive, da Hjørring gerne skulle være et hold der har bolden mest, og det passer os fint. Nøglen bliver effektivitet og intensiteten, hvis vi er effektive på de chancer vi får, så vinder vi. Men det kræver at vores intensitet i det defensive arbejde, den er der, før at vi kan holde stand.
Hvordan er stemningen i truppen, nu hvor I endelig kan komme i gang med sæsonen, og hvilke forventninger har du til holdets præstation?
- Stemningen er trods en start med få til træning og mange udskiftninger, rigtig god. Vi er et godt socialt sted. Jeg har en forventning om at alle mand vil arbejde hårdt for et resultat, for det er lokalopgør og dem ønsker man ikke at tabe.