Hermansen: En hård sæson for Hornum IF
Interview med Mike Hermansen fra Hornum IF.
I ender sæsonen som nummer 7, hvilke ord vil du sætte på jeres sæson overordnet set?
- En meget svær og hård sæson for vores vedkommende. Diverse faktorer var medvirkende til, at vi aldrig for alvor ramte vores topniveau, og så havde vi svært ved at tøjle fravær fra flere af holdets nøglespillere. Jeg synes dog, at vi præsterer en acceptabel anden halvdel af sæsonen, om end at den ikke var fremragende.
Før sæsonen blev skudt i gang, hvad var jeres målsætning så foråret 2024?
- Vinde så mange kampe som muligt var målet, og det må vi erkende ikke var nok..
Det er altid let at være bagklog, men hvad ville du hvis muligt, gerne have gjort anderledes og hvorfor?
- Der er vel altid noget, som man kunne have gjort anderledes, men jeg er meget afklaret med sæsonens forløb.
Hvordan har niveauet overordnet været i jeres kreds og er du positivt eller negativt overrasket over det?
- Den har igen været rigtig god. Jeg synes, at der generelt har været et godt og højt niveau i puljen.