Henning har stået på træningsbanen siden 1966: - Så længe jeg kan flytte noget og gøre en forskel, fortsætter jeg

Når man træder ind i klubhuset i Jetsmark, mærker man det hurtigt: respekten for en mand, der i seks årtier har viet sit liv til fodbolden.

79-årige Henning Pedersen er på papiret en serietræner – men i praksis noget langt større. Han har formet klubber, spillere, kulturer og mennesker.

- Jeg er så naiv at tro på, at jeg stadigvæk kan flytte på tingene. Så længe jeg kan gøre en forskel og føler, at jeg har noget at byde ind med, der kan hjælpe et hold, en klub, så tror jeg, at jeg fortsætter, fortæller han.

En karriere uden pause

Henning begyndte i 1966 som lilleput-træner i Helsingør og har siden da været en del af dansk fodbold uden afbrydelser –bortset fra et halvt års kræftforløb.

Lister man alle de klubber, han har været i, vokser listen sig lang. Lister man alle de hold, han har rykket op, bliver man imponeret.

Jetsmark, Nors, Hanstholm, Nykøbing Mors, Thisted, Skive og Viborg. Fællesnævneren? Hver eneste klub har rykket op, mens Henning stod i spidsen.

- Skal man ændre en kultur, så gør man det ikke på to år. Jeg bliver aldrig kort tid i en klub. Udvikling kræver tid, fortæller den mangeårige træner.

Og filosofien har virket. For nyligt rykkede han endnu engang Jetsmark op. Denne gang til Jyllandsserie 2 - endda uden, at oprykning overhovedet var målsætningen.

Lyt til episoden af Onsdagstræneren med Henning Pedersen og Bo Zinck herunder:

 

Hårdt arbejde og tydelighed

Selv efter 60 år er Hennings tilgang stadig kompromissløs.

I sin trænerfilosofi skal spillerne arbejde hårdere, end de selv tror muligt. De skal udvikle deres spidskompetencer, at de ikke kan være gode til alt, de skal forstå, at fodbold er et tovejsspil, og at ingen får en ”rabatkupon” af ham, for indsatsen skal være der hver gang.

- 95 procent er indstilling, og kun 5 procent er talent, siger han.

Henning mener, at Danmark er fyldt med talenter, men få, der orker det hårde arbejde, når de går fra ungdom til senior.

For ham handler træning om at gøre spillerne bedre, end de var i går, også selv om det kræver, at han, som han selv siger, er lidt mere ”gammeldags” end de unge trænere. For respekt, arbejdsomhed og holdånd går aldrig af mode.

Fra hyggeklub til divisionsmiljø

To klubprojekter skiller sig særligt ud. Det er Nykøbing Mors og Jetsmark.

På Mors voksede et hold fra Serie 2 til Danmarksserien – og der var træninger med 100 spillere, der kom til fra hele øen, hvilket skabte et lokalt fodboldmirakel.

I Jetsmark tog han en ”hyggeklub”, hvor tredje kasse øl af og til blev hevet frem, før Henning nåede at reagere, og forvandlede klubben til at have kontraktspillere og divisionsmentalitet.

En anden del af Henning Pedersens lange fodboldliv er fortællingen om venskabet med 1. divisionstræner, Bo Zinck. Det er en relation, der begyndte konfliktfyldt, men endte som et af dansk seriefodbolds stærkeste venskaber.

Bo var som ung forsvarsspiller i Jetsmark ofte uenig med sin træner. Der blev diskuteret, skændtes og forhandlet – især om bagkædens højde.

Men da Bo senere blev assistenttræner under Henning, ændrede alt sig.

- Henning har været en farfigur for mig. Jeg har lært ekstremt meget af ham – både ting jeg ville gøre, og ting jeg ikke ville gøre, fortæller Bo Zinck.

Bo fremhæver særligt Hennings kompromisløse arbejdsmoral.

- Alle siger, de arbejder hårdt – men Henning gør det.

Selv i dag, hvor Bo er assistenttræner i AaB, ringer de to sammen næsten dagligt.

Diskussionerne fortsætter – blandt andet en 15 år lang strid om, om det er koldest at afholde træningskampe om formiddagen eller eftermiddagen om vinteren. Ingen af dem har tænkt sig at give efter.

En træner, der former mennesker

For Henning handler fodbold om mere end resultater.

Han ser det som en motor for udvikling – af klubliv, sammenhold og især unge mennesker. Han ønsker ikke, at talenter skal blive i Jetsmark for hans skyld. Han håber, de bliver så gode, at de skal videre.

- Mit største ønske er, at de udvikler sig så meget, at de rykker, siger han med et smil.

Bo kalder ham ”den ultimative træner”. Henning selv ler lidt af det, men erkender, at han stiller høje krav – især til det, der ligger mellem ørerne.

For det er der, kampene vindes: i forberedelsen, i formen, i detaljerne og i det kollektive arbejde.

- Så længe jeg kan flytte noget og gøre en forskel, fortsætter jeg. Engagementet driver det hele, siger han.