"Havde vi været skarpe kunne vi vel have scoret 4-5 mål mere i kampen"
Interview med Jesper Frederiksen fra Løgstør IF.
Kan du beskrive kampen, hvor I vandt en målfest mod Kristrup med 4-3, og sætte nogle ord på, hvordan den forløb?
- Jamen en meget blæsende og hæsblæsende kamp må man sige. Der var stærk vind på Windfield Stadium, hvilket var noget man var nødt til at forholde sig til. Vi scorer tidligt og går til pause foran 1-0, på trods af stærk modvind i første halvleg. Vi får efterfølgende scoret til både 2 og 3-0 og føler egentlig kampen er lukket, Kristrup scorer til 3-1. Vi får scoret til 4-1 i 82. Minut også skulle kampen gerne være lukket, men vi formår at give Kristrup 2 mål og gøre det spændende til sidst. Havde vi været skarpe kunne vi vel have scoret 4-5 mål mere i kampen.
Du scorede to mål i den kamp. Kan du sætte nogle ord på din egen præstation og hvordan du følte dig på banen?
- Egentlig ikke min bedste kamp. Havde jeg været skarp kunne vi vel have 3-4 kæmpe chancer udover dem vi havde. En kamp hvor jeg følte mig godt til pas og hvor jeg vidste der vil være plads til de rum jeg gerne vil finde på banen.
Holdet har spillet en virkelig flot sæson indtil nu. Tror du, at I har potentiale til at kæmpe om oprykning til JS 1 efter vinterpausen, og hvad skal der til for at opnå det?
- Ja vi har klaret det overraskende godt som oprykker! Potentiale til at spille JS1 ved jeg ikke. Vi kæmper nok for ikke at skulle spille Serie 1 efter vinterpausen i den her sindssygt tætte pulje!
Hvordan ser I på udfordringerne og mulighederne for holdet i den kommende del af sæsonen, og hvad er jeres mål og forventninger?
- Der er kun svære kampe i den her pulje. Jeg håber da at vi kan fortsætte med at få point og dermed sikre os endnu en sæson i JS2.