Harken UGF møder Hjørring AIK Frem i Playoff finalen
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Ole Hansen fra Harken UGF.
I tager hjemme imod Hjørring AIK Frem i finalen om en plads i Serie 2, hvad er dine forventninger til kampen?
- Der er ingen tvivl om, at det bliver en spændende kamp, spiller altid nogle meget lige opgør mod Frem. Siden sidst er der kommen ny træner, flere unge spillere på holdet, som jeg synes pynter på holdet, god defensiv, samt nogle hurtige spillere i det offensive. Jeg forventer, at vi tager sejren grundet mere rutine og så har vi spillet i serie 2, et stykke tid nu. Så vores tempo og fysik bliver afgørende for resultatet, samt, at vi har nogle offensive kræfter der kan gøre ondt på Frem. Frem rykkede ned sidste år, så, de ved hvad der skal til i serie 2, ligeledes har de et godt kendskab til Harken. Jeg synes også, vi som hold har et højere niveau og der er fortsat en del forskel på serie 2 og 3. Paratheden til kampen bliver afgørende, falder vi i niveau så får vi det svært.
Hvordan har I det med, at det netop blev Hjørring AIK Frem, der blev jeres kommende modstander?
- Det har vi det rigtig fint med, et bedre kendskab, samt et lokalopgør siger vi aldrig nej til.
Hvordan forventer du Hjørring AIK Frem griber kampen an?
- Tror de vil være lidt mere afventende, end jeg så i tirsdags mod Frederikshavn, de tror meget på deres hurtige omstillinger.
Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?
- Kontrol, er altoverskyggende, det hold, der får kontrollen, vil sikkert sætte sig tungt på kampen. Og gøre tingene svære for modstanderen. Tålmodighed, disciplin, samt viljen til sejr.